Bogen er det første resultat af læringskonceptet VI SKRIVER EN BOG, som jeg udviklede i løbet af det år, hvor bogen om Ogel blev skrevet.
Projektet var en bragende succes med en hel klasse fyldt med elever, som bliver ved med at beskrive det som det bedste, de har været med til i deres skoletid. Bogen er endda blevet nomineret til Niels Klim-prisen, som bliver uddelt i efteråret 2018.
I løbet af projektet får eleverne mulighed for at arbejde med samtlige de elementer, som en bog består af. Alt fra samtaler om genrer, personkarakteristik, fortælleformer over valget af målgruppe og til de mange valg, som en fysisk bog kræver - fx format, papir, skrifttyper, illustrationer etc. - for slet ikke at tale om selve skriveprocessen med de første ideer over udviklingen af kapitler og det nødvendige samarbejde og respekt for de andre forfatteres bidrag. Sammen med dansklæreren bliver projektet fulgt tæt, mens jeg bidrager med mine kompetencer i form af både inspiration, udvikling af plot, gennemskrivning af bogen og den endelige udgave.
Bogen udkommer som en ægte, fysisk bog, som alle elever får i hånden. Det er et minde for livet og har været med til at få elever til at tro på, at deres drømme faktisk kan blive til virkelighed. At det så samtidig giver mulighed for at arbejde med alle danskundervisningens facetter gør kun projektet endnu mere værdifuldt.
Kontakt mig meget gerne, hvis jeg skal hjælpe din klasse med at skrive og udgive deres egen bog. Min email er carstenfolke(a)gmail.com - hvor (a) er det samme som @
god bog
SvarSlet