DBC skriver: En ungdomsroman for begge køn, men især en af de sjældnere kærlighedsromaner, som også drengene kan læse.
Det er en bog om store følelser og kærlighed contra venskab, men den er velskrevet og holdt i et tidssvarende sprog, der nok skal fænge unge af begge køn.
Fra bagsiden:
Højaktuel og dramatisk ungdomsbog om knivdrab, loyalitet, kærlighed og forræderi: Julian og Jeppe har været bedste venner hele deres liv.
De har blandet blod, og intet kan skille dem ad, heller ikke Julians nye kæreste, Caroline.
De to venner udfordrer konstant hinanden, men det sidste år i skolen bliver på alle måder dramatisk for Julian og Jeppe, der også kæmper med personlige udfordringer.
Og pludselig kan selv en blodbror blive en dødelig fjende...
Send en kommentar