Forfatterens efterord

Forestil dig at skjule en del af dig selv hver eneste dag – af frygt for, hvad andre vil tænke, sige eller gøre.

Denne bog udspringer af en dyb bekymring over det had, der i stigende grad rammer jøder i Danmark – og i store dele af verden.

Det er en minoritet, der står mig personligt nær. Og jeg ville ønske, at Esthers historie var urealistisk og fri fantasi. At det, Esther oplever i bogen, ikke sker i virkeligheden. At ingen unge jøder oplever at blive udstødt, chikaneret eller truet, bare fordi de er, hvem de er.

Men sådan er virkeligheden ikke.

Esthers historie er inspireret af virkelige hændelser, som unge danske jøder og deres familier har oplevet.

Mange tror, at antisemitisme og jødehad kun handler om Holocaust og 2. Verdenskrig, men jøder i Danmark – en lille minoritet på omkring 8000 personer – oplever stadig fordomme, hadtale og diskrimination.

Ikke kun fra ekstreme grupper, men også i skolegården, på sociale medier og på gaden. Og nej, jødehad ville ikke forsvinde, selv om der var evig fred mellem israelere og palæstinensere.

Måske er du i tvivl om, hvad begrebet “antisemitisme” egentlig dækker over. I så fald kan du bladre et par sider længere frem, hvor jeg deler en officiel beskrivelse.

I 2024 blev der registreret 207 såkaldte “antisemitiske hændelser” til Det Jødiske Samfunds afdeling, der kort- lægger området. 26 af dem involverede børn og unge, men langt de fleste episoder med trusler, vold eller chikane bliver slet ikke rapporteret.

Det handler fx om en 14-årig dreng, der bliver kaldt “jødesvin” på vej til træning, en jødisk dreng der bliver snittet ved læben af en kniv, en pige i 9. klasse, som bliver kaldt et dårligt menneske på grund af sin baggrund og bliver spyttet efter, en 16-årig dreng, som bliver truet og spurgt, om han kan lide at myrde børn, en pige i 1. klasse, som bliver skubbet og får at vide, at hun skal proppes ned i en sko og mases ihjel, en 7-årig pige, som bliver omringet og får at vide, at “alle hader jøderne” – mens en mand råber “jeg hader jøder” til en 12-årig dreng med kalot på, og en anden dreng med kalot bliver råbt ad på arabisk og kaldt “en fucking jøde” – og elever skriver “udryddelse af jøder” som en ide til, hvad der kunne gøre verden til et bedre sted.

Bare for at tage et par eksempler fra et enkelt år.

Mange unge bliver ifølge rapporten løbende mobbet eller har været nødt til at skifte skole for at undgå chikanen.

På websitet mosaiske.dk/akvah kan du se de årlige rapporter om antisemitiske hændelser.

Jødehad rammer unge jøder, der bare gerne vil være en del af fællesskabet – men som samtidig har en identitet, der adskiller sig fra mange af deres jævnaldrende.

Fordi der er så få jøder i Danmark, kender de fleste danskere formentlig ikke en eneste og har aldrig tænkt over, hvordan det føles at være en del af en minoritet, der historisk har været hadet, udstødt og forfulgt. Mange ved ikke ret meget om jødisk liv, traditioner eller historie – og derfor kan det hele føles fjernt og uforståeligt.

Netop derfor har jeg skrevet historien om Esther. For at sætte ord på noget, som ofte er usynligt og sjældent bliver fortalt. Hvordan føles det at være Esther? At leve med frygten for, at andre opdager, hvem man er? At vide, at uanset hvor meget man prøver at passe ind, vil nogle altid se én som anderledes?

Men også for at vise, hvordan jødehad – ligesom racisme, homofobi og andre former for diskrimination – ikke altid starter med vold eller synlige hadforbrydelser. Nogle gange starter det bare med ord. Med blikke. Med en stemning, der langsomt ændrer sig. Eller med tavshed.

I dag skjuler mange jøder i Danmark deres identitet af frygt for chikane. Bogen om Esther kan forhåbentlig give et lille indblik i, hvordan frygten kan gennemsyre et liv – og åbne for vigtige samtaler om diskrimination, hadtale og minoriteters vilkår i Danmark.

Måske oplever du, kære læser, ikke, at jødehad angår dig.

Men uanset om det handler om jøder, muslimer, LGBTQ+ personer eller andre minoriteter, så har vi alle et ansvar for at sige fra over for had og diskrimination. Had mod én minoritet truer hele vores fællesskab.

Jøderne er en særligt udsat og lille gruppe, og derfor er der grund til særlig opmærksomhed omkring antisemitisme.

Vi kan alle vælge, om vi vil kigge den anden vej og være tavse – eller om vi vil være en af dem, der siger fra, når vi hører en antisemitisk joke eller fordom. Det starter med små handlinger: at lytte, at lære og at sige fra – også når det er svært.

Ord kan ramme. Men tavshed for at passe ind kan skade lige så meget som skældsord og vold.

Selv om denne bog udspringer af en bekymring, rummer den også et håb: Antisemitisme og jødehad kan bekæmpes. Men det kræver, at vi taler sammen, erkender vores egne fordomme – og nægter at være medskyldige gennem tavshed og passivitet.

Jeg håber, du vil være med.

Tak, fordi du læste Esthers historie. Jeg håber, at den vil minde om, at tavshed aldrig er svaret.

København, september 2025 Carsten Folke Møller 

Opgaver

Hvis du fx er lærer og gerne vil have dine elever til at arbejde med Bogen om Esther, er her et par forslag til opgaver, som kan løses enkeltvis eller i grupper – gerne efter at have diskuteret de foregående spørgsmål:

• Skriv et brev til en af personerne i bogen (f.eks. Katinka, V eller Esther) og reflekter over deres valg, og fortæl dem, hvad du har lært af deres valg og historier.

• Undersøg antisemitisme i dagens Danmark og lav en kort præsentation.

• Skriv din egen historie om at stå udenfor eller føle sig anderledes.

• Vælg et af de centrale kapitler, hvor Esther oplever antisemitisme. Diskuter, hvordan omgivelserne reagerer, og hvad der kunne være gjort anderledes.

Her er en række spørgsmål, du kan tænke over efter at have læst Bogen om Esther – eller som du kan besvare sammen med andre, der har læst bogen.

1. Antisemitisme, jødehad og fordomme

• Hvorfor tror du, at nogle mennesker hader jøder, selvom de aldrig har mødt en?

• Hvad betyder det, at jøder er en lille minoritet i Danmark? Hvilke udfordringer kan det give?

• Victor udvikler et stærkt had til Esther. Hvornår begynder det, og hvad udløser det? Kunne det være sket, hvis hun ikke var jøde?

• Har du nogensinde hørt en antisemitisk joke eller bemærkning? Hvordan reagerede du, og hvordan tror du, at Esther ville have reageret?

• Hvad er forskellen på at være uenig med en person og at hade en hel gruppe af mennesker?

• I bogen hører vi, hvordan nogle tror på konspirations- teorier om jøder. Hvad tror du, får folk til at tro på den slags løgne – og hvordan kan man genkende og afvise dem?

2. Stereotyper og deres konsekvenser

• I bogen bliver der fremhævet forskellige stereotyper om jøder. Hvordan tror du, sådanne stereotyper opstår, og hvorfor er det vigtigt at modarbejde dem?

• Hvordan kan stereotyper påvirke mennesker, der bliver udsat for dem, både personligt og i deres forhold til andre?

3. Tavshed og ansvar

• Hvorfor tror du, at ingen i klassen siger fra over for Victors udtalelser om jøder?

• Er stilhed det samme som accept? Hvis ingen siger fra over for had, hvad kan der så ske?

• Katinka tøver flere gange med at hjælpe Esther. Hvorfor? Kan du sætte dig i hendes sted?

• Kan du komme i tanke om en situation i dit eget liv, hvor du så noget forkert ske, men ikke sagde noget? Hvad ville du gøre anderledes i dag?

4. Identitet og fællesskab

• Hvorfor forsøger Esther at skjule, at hun er jøde? Hvad ville du gøre, hvis du var i hendes sted?
• Hvad betyder det at have en identitet, der skiller sig ud fra flertallet? Kan du genkende den følelse fra andre sammenhænge?

• Hvorfor føler Esther sig splittet mellem sin jødiske identitet og ønsket om at passe ind? Har du oplevet at føle dig anderledes?

• Hvordan tror du, det føles for en ung jøde i Danmark i dag at læse denne bog?

4. Gruppetilhørsforhold og modstand

• Flere muslimske elever i klassen fortæller om at modsætte sig had mod jøder, selvom det nogle steder er almindeligt i deres miljø. Hvordan kan vi som individer stå imod pres fra vores miljø og tage stilling mod had?

• Hvorfor tror du, nogle mennesker vælger at kæmpe for andre, selvom de ikke selv er direkte påvirkede?

5. Had, social kontrol og gruppepres

• Victor udvikler et had til Esther. Hvordan bliver han påvirket af sine venner og omgivelser?

• Hvad betyder gruppepres i bogen? Hvornår ser vi eksempler på, at nogen gør noget, de måske ellers ikke ville have gjort?

• Katinka beskriver, hvordan hun selv har været en del af hadet mod jøder uden at tænke over det. Hvordan tror du, at fordomme og stereotyper opstår?

• Hvor går grænsen mellem at have en stærk mening og at sprede had?

• Hvordan kan sociale medier være med til at sprede had – eller bekæmpe det?

6. Konsekvenser og læring

• Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre én ting i Bogen om Esther, hvad skulle det så være?

• Hvilken rolle spiller Katinka i historien? Hvilke valg kunne hun have truffet anderledes?

• Katinka føler skyld over sin passivitet. Har du nogensinde oplevet at stå på sidelinjen og ikke reagere, når nogen blev behandlet uretfærdigt? Hvad kunne du have gjort anderledes?

• Hvad kan vi lære af Esthers historie, som kan bruges i dagligdagen?

• Hvordan kan vi hver især bidrage til at bekæmpe antisemitisme og had mod minoriteter?

7. Bogen i en større sammenhæng

• Hvordan adskiller antisemitisme og jødehad sig fra andre former for racisme og fordomme?

• Mange tænker på antisemitisme som noget, der hører fortiden til. Hvad viser denne bog om antisemitisme i dag?

• Hvordan minder Esthers oplevelser om hadforbrydelser, der sker mod andre minoriteter i dagens Danmark?

• Hvilken følelse sad du med, da du havde læst bogen færdig?